FFP2 Mundbind

Sammenligning af FFP2, KN95 og N95

Beskrivelse:

Filtering facepiece respirators (FFR), der undertiden kaldes engangs mundbind, er underlagt forskellige lovgivningsmæssige standarder rundt om i verden. Disse standarder specificerer visse krav til fysiske egenskaber og ydeevneegenskaber for at åndedrætsværnet kan overholde den særlige standard. Under pandemi eller nødsituationer henviser sundhedsmyndigheder ofte til disse standarder, når de fremsætter anbefalinger om åndedrætsværn, idet de f.eks. siger, at visse befolkningsgrupper skal bruge en N95, FFP2 eller lignende” åndedrætsværn. Men hvad er forskellen på disse FFR-præstationsstandarder:
N95 (USA NIOSH-42CFR84)
FFP2 (Europa EN 149-2001)
KN95 (Kina GB2626-2006)
P2 (Australien / New Zealand AS / NZA 1716: 2012 )
Korea 1. klasse (Korea KMOEL – 2017-64)
DS2 (Japan JMHLW-notifikation 214, 2018)

Som vist i nedenstående oversigt kan åndedrætsværn, der er certificeret som opfylder disse standarder, forventes at fungere meget lig hinanden baseret på ydelseskravene, der er angivet i standarderne og bekræftet under overensstemmelsestest. Et bemærkelsesværdigt sammenligningspunkt er de gennemstrømningshastigheder, der er specificeret i disse standarder til indåndings- og udåndingsmodstandstest. Inhalationsmodstandstestningshastigheder varierer fra 40 til 160L / min. Flowhastigheder ved test af udåndingsmodstand varierer fra 30 til 95 L / min.

Nogle lande kræver, at test udføres ved flere strømningshastigheder, andre kun i den høje eller lave ende af disse intervaller. Nogle lande kræver at disse test kun kan foretages af helt specielle virksomheder der har fået tilladelse hertil, for foreksempel i EU. Her er der kun 23 virksomheder i hele EU der kan få lov til at foretage disse tests. Flere at EUs lande har ikke engang een sådan virksomhed på trods af de har universiteter med udstyr til rådighed for at foretage sådanne tests. Dette har i en periode med Pandemi vists sig at være særdeles farligt, da de 23 virksomheder med særlige godkendelser har kunne bestemme hvem der skulle have deres PV udstyr godkendt, også selv om udstyret allerede er testet og godkendt i en række andre regioner så som USA, Australien og Japan.